Praktisk info

 
 

Klub tøj

Der er muligt at købe GFA’s hjemme og udebane trøje på www.unisport.dk/gfa 


Træningsdage og sted

Træningen foregår udendørs i forårs- og efterårsæsonen på Gentofte Sportspark. De enkelte hold har 2 ugentlige holdtræninger, med mulighed for yderligere træninger i weekender og på hverdage, hvor de enkelte trænere føler det giver mening. Som udgangspunkt er træningstidspunktet 17.00 til 18.30, men dette kan variere minimalt fra hold til hold.

Der vil som udgangspunkt være 3 aktiviteter pr. uge: Træning på to hverdage samt kamp eller træning i weekenden. For de spillere, der ønsker at spille og dygtiggøre sig yderligere vil GFA ligeledes tilbyde futsal på ugentligt basis, samt andre ekstratilbud som f.eks. vores koncept “fredagstræning”.

Der vil som udgangspunkt være et max på 10-12 spillere pr. træner.


Kamp- og stævneaktiviteter

GFA vægter et højt og ambitiøst aktivitetsniveau for den enkelte spiller højt. Det er vores erfaring, at dette er med til at skabe et udviklende- og stimulerende forhold til fodbold for den enkelte spiller.

GFA hold spiller både arrangerede kampe, såvel som deltager i private stævner på tværs af stor-København. Som udgangspunkt har den enkelte spiller mulighed for at deltage i 6. kamp/stævneaktiviteter pr. måned, dvs. halvanden aktivitet pr. weekend.

Vi udvælger kampe- og stævneaktiviteter ud fra en vurdering af formater, koncepter og matchning, som vi alle ser som afgørende for den enkeltes udvikling. Af denne årsag spiller vi som udgangspunkt ikke DBU-stævner.