GFA 2010 VINDER U10 HERBST CUP

Design uden navn (9).png

For anden udlandstur i træk vinder GFA 2010 international turnering i Tyskland!

De internationale tyske turneringer er altid kendt for højt niveau, en drabelig intensitet som følge af et kompakt 7v7 format, der ikke efterlader spillerne tid på bolden, og en stram turneringsstruktur, som kræver koncentration fra første til sidste kampe, hvis målet er kampe på højt niveau mod de dygtigste modstandere i det højeste slutspil.

Ovenpå en turneringssejr ved holdets seneste udlandstur i juni til Ford Hagemeier Cup, var det en gruppe spændte spillere og trænere, der drog til Essen for at deltage i U10 Herbst Cup. Selvom spillere og trænere som udgangspunkt altid går efter sejren, når først startfløjtet lyder, forsøger vi i GFA at undgå at gå på kompromis med ønsket om at spille positiv, possession-baseret fodbold.

Netop derfor var glæden ekstra stor, da finalen blev fløjtet af ovenpå en meget flot fodboldpræstation, hvor drengene hele vejen i gennem slutspillet dominerede på bolden velvidende, at en tabt bold på det forkerte tidspunkt kunne koste sejren.

🔸TOP 10🔸
1. Gentofte Fodbold Akademi 🇩🇰
2. SV Darmstadt 🇩🇪
3. NEC Nijmegen 🇳🇱
4. Hannover 96 🇩🇪
5. FC Bayern München 🇩🇪
6. PSV Eindhoven 🇳🇱
7. Borussia Dortmund 🇩🇪
8. VfL Bochum 🇩🇪
9. Hellas Verona 🇮🇹
10. FC Utrecht 🇳🇱