EURO 2020 analyse: Den bedste træning, så tidligt som muligt!

EURO 2020 analyse:
Den bedste træning, så tidligt som muligt!

Hvad har Borussia Dortmund’s Jude Bellingham & Jadon Sancho, Chelsea’s Mason Mount & Manchester City’s Philip Foden til fælles udover at repræsentere den næste stjernegeneration af unge talenter på det engelske landshold ved EURO 2020?

De begyndte alle hos store engelske akademier med målrettet træning i en meget ung alder!

Det understreger en ny undersøgelse relateret til det svenske fodboldforbund forfattet af Lenny Asp. Rapporten undersøger, hvornår landsholdsspillerne på tværs af alle deltagende lande ved EURO 2020 er blevet en del af det etablerede talentudviklingssystem med målrettet træning.

Rapporten finder eksempelvis, at alle de markspillere på det engelsk landshold født i årgang 1997 til 2003 - hvilket repræsenterer den yngste 1/3 af holdet - startede deres akademikarriere meget tidligt. Tendensen taler sit tydelige sprog og inkluderer etablerede stjerner fra topklubber som Dortmund, Chelsea, West Ham, Everton, Arsenal og Manchester City:

Navn - Årgang - Første akademi - Alder ved optagelse

Marcus Rashford - 1997 - Manchester United - 8 år
Dominic Calvert-Lewin - 1997 - Sheffield United - 8 år
Mason Mount - 1999 - Chelsea - 6 år
Declan Rice - 1999 - Chelsea - 7 år
Reece James - 1999 - Chelsea - 7 år
Jadon Sancho - 2000 - Watford - 7 år
Phil Foden - 2000 - Manchester City - 9 år
Bukayo Saka - 2001 - Arsenal - 7 år
Jude Bellingham - 2003 - Birmingham - 7 år

Rapporten understreger tydelige nationale forskelle, hvilket kan tilskrives de enkelte nationers unikke fodboldkultur og tradition. I England har man eksempelvis regler, som tillader at spillerne tidligt må modtage tilbud om optagelse på akademierne, hvilket alt andet lige understøtter, at spillerne tidligt får adgang til træning på højt niveau.

De skandinaviske modeller er til sammenlingning langt mere konservative og tillader normalvis først lignende rekruttering omkring overgangen til U13. Dette til trods understreger rapporten en tydelig sammenhæng mellem tidlig adgang til målrettet træning og deltagelse i slutrunden. Juventus’ Dejan Kusulevski (årgang 2000) og Alexander Isak (årgang 1999), to af Sverige’s yngste spillere og største stjerner, allerede i en alder af hhv. 6 og 7 år hos store, traditionsrige udviklingsklubber som IF Brommapojkarna og AIK Stockholm.

Du finder den svenske rapport her: https://www.gentoftefodboldakademi.dk/s/SEF-EM-2021-forsta-elitalder.pdf

I GFA er vi overbeviste om, at kvalificeret og målrettet træning for de yngste spillere skaber det bedste fundament for fodboldudvikling og derigennem fantastiske og motiverende fodboldoplevelser for livet for de små fodbolddrenge. Vi kan ikke spå om, hvem der i sidste ende klarer sig gennem nåleøjet, men vi ved, at dette udgangspunkt skaber de bedst mulige forudsætninger for de drenge, som drømmer stort og arbejder hårdt for at nå deres mål.

Derfor gør vi alt, hvad vi kan ved hver eneste træning for at skabe den bedste kvalitet gennem den højest mulige intensitet. Det er både sjovt og udviklende for drenge, som elsker fodbold!